YourWaves på Roskilde Festival -Networking og blogging.
Roskilde festival er mere end bare musik, fest og druk-camping. Store dele af den danske musikbranche flytter ind på en græsmark udenfor Roskilde under løjerne i starten af juli hvert år. Det er i sig selv et sjovt fænomen, men betyder også at der er rig mulighed for at møde spændende branchefolk og opsnappe interessant viden om branchen og musikken. Derfor sender vi Torben Eik, vores Roskildeveteran i felten med sin iPhone, et par visitkort og papir og pen.
Blogging
Torben vil være på festivalen som repræsentant for både YourWaves og Musikparlamentet. Hovedformålet bliver at indsamle stof til en række blogindlæg til vores blog Making Waves. Han skal mødes med forskellige musikere og branchefolk og vil forsøge at opsnappe relevante vinkler og inspirerende historier i løbet af festivalen.
Det skal selvfølgelig primært handle om fremtiden, New Media, internet og sociale medier, men også om musik og band, der skiller sig ud. Du kan følge med på Twitter og Facebook og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte Torben med tips og forslag (Se kontaktinfo nederst).
Vi anbefaler i øvrigt den officielle Roskilde Festival iPhone-applikation. Den slår det traditionelle festivalprogram med længder. Den er derfor første gode eksempel på hvordan ny teknologi og innovation også er en del af musikbranchen.
App’en kan hentes gratis her.
Networking
Det er selvfølgelig også muligt at møde Torben på dyrskuepladsen. Meget af tiden vil han være at finde i ORDLYD speedforum, som er et for musikbranchen i mediebyen. Det er et samarbejde imellem ROSA, MXD, [spillesteder dk], KODA og Musikzonen.
Derudover kan Torben kontaktes på Torben@yourwaves.dk, tlf. 21 68 27 49 eller via DM på Twitter.
God festival!
